DAGENS NUMEROLOGI HOROSKOP GUIDE!

Hver dag kan du her på siden se DAGENS HOROSKOP, og læse om, hvad dagens energier byder på!

Hver dag byder på en unik energi, som skabes af samspillet mellem mange forskellige tal, og den måde de kombinerer sig. 

KOM I GANG OG SE DAGENS HOROSKOP I DAG:

www.numerologerne.dk/dagens-horoskop/

ELLER LÆS GUIDEN HER FØRST:

HVORFOR SKAL DU KENDE DAGENS ESSENS?

MERE FLOW I DIT LIV

Når du tuner ind i dagens essens så begynder du at gå i FLOW med universet, du vil opleve mindre modstand og være i sync med de universelle energier og cyklusser, som skabes af talvibrationerne i hver eneste dato, som er helt unik.

TUNE IND PÅ DINE DAGLIGE AKTIVITETER

Du kan bruge din viden om DAGENS ESSENS til mange forskellige ting. Fx vide hvornår energierne støtter dig i forskellige handlinger, såsom HVORNÅR ENERGIERNE støtter dig i at:

Skride til handling i din business eller pengesager

Starte nye tiltag fx slankekur eller motion

Fokusere på indadvendte, eller meditative aktiviteter

Give plads til festlighed, sjov og netværk

Fokusere på kunst, nydelse eller æstetik

… og meget mere.

GUIDE: DISSE TAL SKABER DAGENS ENERGI

Oprindeligt lavede vi dette værktøj, for at hjælpe eleverne på Numerologist Pro Uddannelsen til at tolke DAGENS ESSENS.

For dig der er interesseret i at lære det selv, kan denne GUIDE lære dig hvad de forskellige tal og kombinationer kommer af, og hvordan de udregnes. .

1) DAGENS DATO – DEN VIGTIGSTE ENERGI

Dagens grundvibration – eller tværsummen af dagen på måneden – er dagens primære energi og dagens ydre personlighed.
Den står for hvilke aktiviteter, oplevelser og handlinger dagen vil inspirere dig til. 
Dagens dato skrives i bunden af essensdiamanten. Datoen skrives først efterfulgt af en skråstreg og derefter datoens tværsum. Er det fx den 17. så skrives der et 8 tal efter 17 (1+7=8) og det vil se sådan ud: 17/8.

2) DAGENS LILLE OG STORE SKÆBNETAL – DAGENS DYBESTE ESSENS

Disse tal fortæller om den dybeste inderste kerne i dagen, og handler om hvad dagen ”i virkeligheden ” handler om på et dybere plan – ud over hvad der reelt og konkret sker på et fysisk plan, er der også en indre ”lektie” eller formål med dagen.

Den lille essens udregnes på følgende måde: datoen reduceret + måneden reduceret + årstallet reduceret. Så for datoen 17.11.2017 har vi følgende udregning. 1 + 7 = 8, 1 + 1 = 2, 2 + 0 + 1 + 7 = 10 = 1.
8 + 2 + 1 = 11 som skrives 11/2.

Når vi udregner den store essens så reducerer vi ikke undervejs. Dette gøres ved at skrive et “plus” imellem alle cifrene i datoen: 1 + 7 + 1 + 1 + 2 + 0 + 1 + 7 = 20 som skrives 20/2.

3) DAGENS YDRE ENERGI – DIT YDRE FOKUS – HANDLING

Dagens ydre arketype skabes af samspillet mellem dagens vibration og månedens vibration. Dette tal handler om hvordan man stimuleres til at handle i den ydre verden. Er det fx med blidhed, kærlighed, styrke, magt eller tænksomhed? Det fortæller dette tal noget om.

4) DAGENS INDRE ENERGI – DIT INDRE FOKUS – FØLELSESLIV

Dagens indre arketype skabes af samspillet mellem dagens vibration og årets vibration.
Dagens indre arketype er den energi der påvirker vores indre liv, følelsesliv og forholdet til de nærmeste gennem denne dag.

5) SAMSPILLET MELLEM MÅNEDENS OG ÅRETS ENERGI

Måneden i samspil med året, handler om hvordan hele den pågældende måned i det pågældende år opleves og kaldes for “månedens dharma”. Hver eneste måned har et uniket tema, som fx kan handle om succes, fuldførelse, kærlighed eller grounding. Hver eneste dag i en måned vil være farvet af dette tema, som derfor opleves igen og igen, gennem forskellige briller, indtil man efter månedens sidste dag starter forfra med et nyt tema.
På den måde gennemgår vi alle en slags kollektiv udviklingsproces som tager os igennem de arketypiske, kosmiske energier, som alle sammen reflekterer sig i vores live her på jorden.

HVAD ER EN 1’ER DAG, 2’ER DAG, 3’ER DAG OSV.?

Hver dag får i numerologi navn efter dagen på månedens tværsum. Dvs. hvilket tal mellem 1-9 som dagens dato adderer op til. Den 31. bliver til en 4’er dag, fordi 3+1=4. Den 28. bliver til en 1’er dag fordi 2+8=10= og 1+0=1 osv.

Dette er dagens allermest grundlæggende energi, som mærkes meget nemt.
Mens de andre tal i dagens dato er mere skjulte og sekundære.

1’er dag: Dage med en aktiv ”sol” energi. Godt til nye aktiviteter, nye begyndelser og fulde af positivitet og optimisme.

2’er dag: Dage med en blid og blød måneenergi. Perfekte til fællesskab, sjov, fest, nydelse, leg og æstetik.

3’er dag: Dage med en ekspansiv og storslået energi fra planeten Jupiter. Gode til pengesager, business, varmt samvær med familie og stolte traditioner.

4’er dag: Dage med en mere indadvendt, tænksom og innovativ vibe, pga. indflydelse fra planeten Uranus. Disse dage stimulerer innovation, nytænkning, fremtidsvisioner og opfindelser.

5’er dag: Dage med en hurtig og omvekslende Merkur energi. Stimulerer til netværk, business, nye venskaber, social sammenkomst og ikke mindst penge, handel og business.

6’er dag: Dage med en groundet og kærlig Venus energi. Stimulerer til fokus på relationer, kærlighed, varme, hygge og sammenhold, men også æstetiske eller kunstnerisk udfoldelse.

7’er dag: Dage med indflydelse fra den dybe og spirituelle Neptun. De stimulerer til dybsindighed og et mere indadvendt fokus, men har også internationale vibes og stimulerer vores intuition.

8’er dag: Dage med indflydelse fra skæbneplaneten Saturn, som giver en stærk og kraftfuld dag med potentielt vigtige hændelser der vil klinge videre ud i fremtiden. Det er handlekraftige dage, hvor vi skal være opmærksomme på at bevare balancen.

9’er dag: Dage med en stærk og målrettet energi fra Mars, som hjælper os til at sætte os mål og fuldføre. En dag med masser af energi, viljestyrke og fremdrift.

DE HØJERE TAL 10-99 I DAGENS ESSENS

For at forstå to tals indbyrdes forhold mere i dybden kan man lægge dem op i den lille diamant der hjælper os til at se ind i de vibrationer som de skaber i fællesskab. Tallet 78 er i virkeligheden samspillet mellem et 7 og et 8 tal. I eksemplet her lægges tallet 78 i diamanten. Tilsammen giver de tallet 15/6 der skrives i bunden af diamanten. 15/6 adderes med hhv. 7 og 8 for at skabe venstre og højre aura som er hhv. 13/4 og 14/5. Venstre og højre aura adderes for at skabe tallet i midten som er et 9 tal. 78 kaldes for “okkultisten” grundet den helt særlig kombination af 7,8,13/4, 15/6.

Den 19. er en anden slags 1’er dag end den 1. eller den 10. Selvom alle disse dage er 1’er dage, fordi tværsummen lander på 1 i alle tilfælde.

Tallene fra 10-99 kan du læse om i dagens energi for hver dag her på siden.

Faktisk er alle disse tal unikke arketyper, som er en slags kosmiske energi imprints, som kan afspejles i både det enkelte menneske og i en masse af livets situationer.

Derfor kan en numerolog gennem sin viden om de højere tal, se en hel masse potentielle muligheder for dagen og hvordan den vil komme til udtryk – selv mange år ude i fremtiden.

Tallenes numerologiske arketyper taler et præcist og universelt sprog, og dette sprog kan læres.

UDDANNELSEN TIL PROFESSIONEL NUMEROLOG STARTER 10.MARTS 2019

Danmarks mest dybdegående og professionelle numerologiuddannelse er igen åben for tilmeldinger. Download uddannelsens Curriculum og se en beskrivelse af hvad du lærer, og få et overblik over numerologiens mange fascinerende emner.

Obs. Denne gang har du mulighed for at tage uddannelsen 100% online, eller som en kombination af live og online.

VI TILBYDER

  • Numerologi uddannelsen
  • Numerologist PRO software system
  • Personlige sessioner
  • Business sessioner
  • Weekendkursus for begyndere
Alle rettigheder tilhører
Numerologerne © 2018

KONTAKT

Numerologerne
CVR 38875361

Lottenborgvej 24

2800 Kgs Lyngby

Tlf: 91 83 51 23

For at booke session eller samtale om uddannelsen, skriv til:

Sessioner foregår i Amager Strandpark,
5 min. gang fra Øresund metro station.
Få stop med metro M2 fra Nørreport.
Gratis parkering for dig som er i bil.
FØLG MED på facebook!  Og få updates om numerologi, superdatoer og forecasts!

GRATIS MINIKURSUS & NAVNE TOOL

Indtast navn og email i felterne og få vores gratis online numerologi kursus i numerologi.

Samt NAVNE/NUMEROSKOP TOOL hvor du kan se betydningen af dine navne og vibrationer på de forskellige livsområder.

Se dit personlige numeroskop!

HVAD BETYDER DINE NAVNE FOR
DIT KÆRLIGHEDSLIV, FAMILIELIV OG KARRIERE?

Få vores gratis numeroskop tool + online kursus med uddannelsesleder Estel Ehvass.

Du har tilmeldt dig! Hold øje med din indbakke