Vælg en side

Hej og velkommen til Dharma life podcast.

Jeg er din vært Aloise Middleton, og i denne uge har jeg en meget kær ven i studiet, som bor i Danmark. Hun var medvirkende til mit navneskift, og hun leder også Danmarks største numerologiskole, hvis ikke den største i verden. Estel Ehvass, velkommen til Dharma life podcast. Tak fordi du kom tilbage. Du har været medvirkende til mange ting i mit liv, og du har været på podcasten før. Jeg tænkte, lad os få Estel tilbage, fordi hun har altid så meget indsigt og visdom i, hvad der sker på planeten lige nu i forhold til numerologien. Så før du starter, vil du dele lidt med vores lyttere om dit arbejde, hvem du er, og hvad du gør i verden?

Ja. Jeg er numerolog. Jeg arbejder både med navneskift, hvilket er en stor del af det – ligesom du selv har ændret dit navn for at få bedre energier, nye vibrationer. Og mig og min mand har også en numerologiuddannelse, hvor vi lærer folk, hvordan de bruger numerologi i deres eget liv.

For eksempel ved at kigge ind i din daglige energi, eller dine energier fra måned til måned, de globale energier for hele verden, for bestemte lande, for virksomheder – og også navneændring. For folk, der slet ikke ved, hvad numerologi er, ligner det lidt astrologi, men er et helt andet system. Men du kan bruge mange af tingene på samme måde, for at få mere indsigt i energierne bag, hvad der egentlig flytter verden fremad.

Dejligt, og dit speciale er kaldæisk numerologi. Kan du forklare, hvad kaldæisk numerologi er?

Ja. Så vores research har faktisk vist, at på et tidspunkt var alle numerologisystemer sandsynligvis ét system. Men i nutidens verden er der en stor forskel mellem for eksempel det, der kaldes pythagoræisk numerologi og kaldæisk numerologi. Og så er der nogle underkategorier, men den største forskel mellem pythagoræisk og kaldæisk – og den mest kendte forskel – er alfabetet.

I det pythagoranske system har A talværdien 1, på grund af dets placering i alfabetet. B er 2, C er 3 og så videre. Hvor det i kaldæisk numerologi er et “alfabet til tal”-system, som er tusinder af år gammelt, og er baseret på fonetikken og vibrationernes lyde. Så det er ikke i i følge bogstavets rækkefølge i alfabetet. Kaldæisk numerologi kigger også på flere tal, hvor Pythagoræisk kun på tværsumstallene 1-9, og mastertallene 11, 22 og 33 osv.

Kaldæerne går mere i dybden med hvert tal, og vi kan se på tal helt op til 99, men endnu længere end det, så der ville fx være en forskel mellem 102 eller 55737, eller et hvilket som helst højt tal, som du kan kigge ind og afkode og fortolke. Så der er nogle store forskelle, også i diagrammerne – og med diagrammer mener jeg numeroskopdiagrammerne.

Kaldæisk numerologi har flere diagrammer (charts), har flere ting at tolke på, har flere tal, har flere livsområder, som du kan se nærmere ind i via charts’ene. Så det er nogle af de største forskelle.

Åh, og så er kaldæerne en meget gammel civilisation. Jeg tænker lidt som Atlanteanerne og lemurianerne. Så de havde en visdom, som de kunne bruge og dele?

Ja. Og de har meget forbindelse til sumererne. Sandsynligvis, og jeg ved, at mange mennesker tænker sådan, så blev numerologien i det kaldæiske system på en eller anden måde bragt til os af en højere civilisation, somvidste mere end vi gør nu om vibrationer.

Men det er en blanding af spekulation og intuition, fordi vi ikke har kilderne, der stammer så langt tilbage.

Du bliver nødt til at lade mig lave din Akashic Records, fordi jeg kunne se, om du har været en numerolog i et tidligere liv. Min ven Rania, der var på vores show, er astrolog, og hun har haft 16 liv som astrolog, og jeg har haft 10 levetider som åndelig lærer. Så chancerne for at du har haft tidligere liv som numerolog, tror jeg er ret store.

Sandsynligvis. Jeg har været i Indien så mange gange.

(Red: Hvor der er meget numerologi, og Indien er også en af numerologiens vugger i oldtiden)

Denne podcast handler generelt om hvordan man bygger et 5D-liv i overensstemmelse med sin sjæl – og så taler vi om ascension (opstigning), om virkelig at blive vores flerdimensionale jeg. Men før vi går mere ind i det, kunne du se, hvad der ville ske i 2020? Ud fra tallene vil jeg gerne bare have et kig på 2020, før vi ser videre på 2021, og hvad folk kan forvente fremadrettet.

God idé. Mht. 2020, så laver vi altid årets fortolkning, cirka 3-4 måneder før årsskiftet, sammen med vores studerende. Og vi talte meget med dem om, at der var nogle bestemte tal i 2020, der bekymrede os lidt lidt. Det var tallet 40.

40 er et tal, der symboliserer prøvelser, åndelige tests, og de kan være hårde, ligesom at Jesus var i ørkenen i 40 dage. Der er mange andre eksempler, hvor du i historien bruger tallet 40 til at betegne noget, du virkelig skal overvinde.

Ja, og du gør det alene, så tallet 40 kaldes også for ”eneboeren” eller ”enspænderen”, og giver en følelse af at være alene og afskåret fra verden.

Tallet 40 kommer frem i det, der kaldes den ”indre diamant” for året 2020. Den indre diamant betegner følelsen vi har indeni. Så vi spekulerede på, hvad det kunne være.

Ja, det er præcis det, vi har oplevet, ikke sandt? Vi er alle blevet kaldt til at gå indad og udføre det indre arbejde.

Ja, præcis. Og så er det et meget godt eksempel på, hvordan numerologi fungerer. Jeg mener, du ville skulle lave et meget kvalificeret gæt for at vide, okay, det er en Corona-krise.

Men det passer fuldstændig på oplevelsen med at være låst inde, og ikke have nogen social interaktion. Så igen har mange mennesker haft udfordringen med nummer 40 i deres indre liv, måske føler de sig ensomme, føler sig afskåret osv.

Men inden for numerologi er der altid nogle gode ting i et tal, så det er ikke sådan, at du siger, okay, hele året var bare helt dårligt. Der er altid en lektion, og der er altid en meningsfuld måde at bruge energien på.

Næsten som den positive polaritet af tallet?

Ja, den positive afbalancerede version af tallet, og i dette tilfælde er det ”vækkelsen af ​​intelligensen”, evnen til at tænke selvstændigt, at være lidt nørdet omkring det du laver og studere tingene i dybden. – Og det er det præcis hvad du har tid til, når du ikke er på arbejde, men er derhjemme.

Så den bedste måde at udnytte 2020 var at studere og gå indad, og det er præcis, hvad jeg gjorde. Jeg blev færdig med alle mine kvalifikationer. Alle de ting, jeg har været lidt bagud med, fik jeg faktisk færdiggjort. 

Super, og endda at undersøge ting, komme til bunds i tingene og finde ud af, hvad der egentlig er bag kulisserne – det er gode ting ved tallet 40

Jeg tror, ​​at mange mennesker gjorde det.

Ja, og så på samme tid kan du nogle gange føle dig lidt ensom. Eller føle, at du er afskåret fra det sociale felt, som du normalt befinder dig i. Så du kan godt føle nogle af de afbalancerede, og nogle af de ubalancerede kvaliteter på samme tid. Men så længe vi ved, hvilke energier der ligger i året, kan vi bevidst arbejde med dem.

 

Åh, absolut, ja, det var præcis derfor, jeg ville have dig på, fordi en anden af mine kære venner, Nicholas Haynes, laver fantastiske kinesiske medicinoplæsninger. Og så snart du kender årets energi, kan du læne dig op af det positive i det, og ikke læne dig op ad det negative ved det.

Wow, okay, så 2020 – du vidste, at der var noget stort på vej, du vidste bare ikke, hvordan det skulle vise sig præcist?

Ja, vi gættede lidt i den retning, fordi det, der kaldes den ”ydre diamant”, er et tal der hedder ”heal the world”. Det er et tal, der enten handler om sundhed eller miljøet.

Vi tænkte, okay, sundhed, måske, men vi tænkte mest af alt miljø, da der havde været så meget med Greta Thunberg, og så mange ting, der foregik i verden, så det var meget det som var i æteren. Så vi tænkte, ”det er nok noget med miljø” – men det viste sig jo hovedsageligt at være sundhed. De er lidt ens, for 42/6 tal handler om begge de to ting. På samme tid har vi et kaldenavn for det tal, der hedder ”Greenpeace” tallet. Greenpeace giver faktisk tallet 42, hvis du beregner navnet, så det er lidt sjovt. Så i den ”ydre diamant”, da vi så, at det handlede om sundhed og/eller miljø, og derefter noget med isolation i den ”indre diamant”, havde vi denne følelse, okay, det kan være en naturkatastrofe eller noget med miljøet, der gør at man skal blive indendørs. Vi havde denne følelse af, at man måske skulle blive indendørs.

Man ved aldrig præcist, hvordan disse tal vil manifestere. Men da vi var i Spanien på ferie, og så de første mennesker, der havde masker på, og vi hørte om Corona, så var det ligesom “aha”.

Du var allerede helt mentalt forberedt på det hele. Ja, wow. Så da jeg kontaktede Estel for at spørge, om hun ville komme på showet, sagde jeg, vær sød at fortælle mig, at 2021 bliver bedre! Og du sagde, ja, meget bedre. Så jeg ville elske at vide, hvad 2021 har i vente.

Ja, helt sikkert. Så først og fremmest var 2020 et 4’er år (2+0+2+0=4). Og i tallet 4 har vi en bestemt karmisk udfordring, eller noget man skal overvinde. Det repræsenterer et kæmpe skift.

2021 er et 5’er år, hvilket er meget lettere i sin energi. Det handler meget mere om kommunikation, nye muligheder, venner, forbindelser, at være nysgerrig, være åbensindet, og temmelig meget vægt på kommunikation og endda forretning. Så i det år er overskriften mere i retning af ”nye muligheder – men kun for dem, der er i stand til at tænke ud af boksen”.

Okay, ja. Jeg kan huske, at jeg kiggede på det, nu er det måske en anden version af numerologi, men da jeg kiggede på det, så kunne jeg godt se, at 5-tallet repræsenter mere frihed.

Ja. For et bestemt år har du hovedenergien, som er et tal fra 1-9. Hovedenergien for 2021 er 5-tallet, og så har vi en masse underenergier. Og en af ​​dem ,”den ydre diamant”, som vi kalder det, er tallet 52/7, der bl.a. kaldes for ”ytringsfrihed”. Det handler om at kommunikere globalt.

Dvs. åbne diskussioner, og at være meget åben for alle slags meninger. Så denne energi er god at bruge i 2021. Så vi skal være forsigtige med den ”indre diamant”, tallet 51/6, da det er et tal, der kan skabe en masse ”os mod dem” polarisering mellem mennesker – fx ”de er mine venner, de er mine fjender”. Denne slags splittelse, som i en krigstid, som om man har én gruppe versus en anden gruppe, der kæmper.

Det skal vi være forsigtige med, og sørge for at bruge den positive side af tallet 52/7 kaldet ”ytringsfrihed”. Folk bruger internettet meget mere, og forbinder sig i grupper og skaber tilhørselsforhold over hele verden. Så der er et stort fokus på den globale stemning.

Okay, det giver meget mening. Så vi har stadig denne polaritetsopdeling, som vi ser, for jeg føler, for mig personligt, at det er ligesom to verdener, det der sker på nuværende tidspunkt på planeten. Men hvad du siger er, at vi skal bruge energiens positive polaritet, til virkelig at få adgang til din ret til ytringsfrihed, men at gøre det gennem globale samfund, og for næsten at danne vores egne globale samfund?

Ja, at være forsigtig med ikke at være for polariseret og for splittet, og ikke at skabe fjendskab med modsatrettede grupper. Vi skal forsøge at skabe dialog, fordi hovedenergien er 5-tallet. Vi har brug for at kommunikere. Så i år, hver gang du har et problem, en eller anden form for blokering, eller noget, der ikke går din vej – så er kommunikation løsningen. Hovedløsningen på alt, hvad du ser her, med den splittelsesenergi vi oplever, er at selvom du måske har ret, og de andre ikke har det, så er det stadig meget bedre med dialog end bare at sige, ”du tager du fejl, og jeg har ret ” – eller hvilken som helst polarisering, du skaber.

Ja, og jeg synes, det er en virkelig vigtig pointe. For denne enhedsbevidsthed, som vi går ind i, betyder ikke, at vi skal være enige med alle. Vi skal bare indse, at vi er én menneskelig race. Og jeg kan se, at folk deler sig i ”åh, de tænker det samme som mig, de tror det samme som mig. Så jeg vil være omkring dem ”.

 Men faktisk, som du siger, handler det om, at alle fortsætter den dialog, og virkelig forstår, at alle er en del af menneskeheden. Ja, vi er alle på samme side.

Og faktisk, for at vi skal gå sammen, skal alle gå sammen, selvom deres synspunkter er forskellige. Du ved, vi har visse synspunkter om forskellige ting. Vi er alle mennesker, der kræver vores menneskerettigheder.

Ja præcis. Og især fordi det er i det indre liv af 2021, hvor 51/6 står i vores indre følelser, ligesom tallet 40 “eneboeren” var i de indre følelser i 2020. Så nu er det, at vi nogle gange kan føle at energien leder os til at se på andre (alt fra familiemedlemmer til venner), der ikke har det samme livssyn som os selv, og giver os en tendens til at sætte dem i en kasse, og tænke ”de er i den forkerte boks, og jeg er i den rigtige boks”.

Men her skal vi være meget forsigtige, især i vores følelsesliv, og endda i vores nære relationer, for ikke at lave denne polarisering imellem os. Som du siger, kan vi være uenige og stadig være som en enhed. Og det skal ske gennem kommunikation og dialog.

Ja, det synes jeg er et rigtig godt råd. Fordi især i øjeblikket har du – og jeg vil ikke sætte etiketter på – men du har mennesker, der er mere i ”fortællingen” (red: den gængse opfattelse af verden), og mennesker, der er mindre i fortællingen.

Du ved, hvis jeg for eksempel ser på min egen familie, er jeg ikke i fortællingen, men min familie er i fortællingen. Men jeg vil ikke miste den kommunikation, og det forhold, jeg har til min familie, selvom jeg ikke nødvendigvis er enig i, hvad det er, de tror, ​​der sker. Og så tror jeg – alle, jer der lytter – at vi skal være dem, der virkelig går forrest med dette.

Så kan du forklare det negative, fordi der tydeligvis er en positiv polaritet, og der er en negativ polaritet? Så jeg formoder, at hvis vi ikke gør dette, vil vi blive endnu mere splittet?

Ja. Så dette tal 51/6 er på mange måder en vanskelig energi, fordi det har denne tendens til at skubbe dig til at gå meget ind i din egen opfattelse af verden. ”Jeg har ret og du tager fejl”.

Og det er derfor, at der i de gamle numerologiske tekster står, at 51/6 er et tal, der kan skabe fjender og splittelser mellem mennesker. Det er dog også et tal med et meget stærkt potentiale for kærlighed, fordi det har tværsum 6.

51/6 kalder vi tallet, fordi 5 + 1 = 6 og 6 er Venus -energien, den feminine energi, kærlighedsenergien. Så koden til at have dette tal i balance er at vække kærligheden, selv over for mennesker, du ikke er enig med, og selv folk, som måske ser dig som deres fjende, eller som du ser som værende dine fjender. Man skal dyrke en ”Gandhi” måde at se tingene på, for ikke at hade. Eller gøre ligesom tibetanerne, og ikke hade de mennesker, der faktisk ikke er søde ved en. Og gøre sit bedste for både at tilgive, men også at kommunikere – 5 tallet – og at tale sig igennem tingene. Det betyder ikke, at du skal sidde til hver familiemiddagsmiddag og diskutere politiske spørgsmål. Det handler i lige så høj grad om bare at lade folk have de meninger, de nu engang har. Det negative ved 51/6 er tendensen til at sige, at de andre tager fejl, og at man selv har ret, hvilket i sidste ende leder til krig.

Med tallet 51/6 siges det i de gamle tekster: ”Vær påpasselig med at blande dig i andres anliggender” forstået på den måde, at du stadig kan kommunikere, men at du ikke behøver, at gå over deres grænser og fortælle dem, hvad de skal tænke, og hvornår de skal tænke det. De har deres egen proces. De har deres egen tidslinje og tempo, og du skal ikke skubbe folk for meget med det tal (51/6), fordi det vil skabe konflikt.

Så det er ligesom forældre, der blander sig for meget omkring deres børn, og så er det at de skubber tilbage. Det er på samme måde med venner og familie og grupper af mennesker. Hvis du skubber den anden for meget hen imod din egen dagsorden, vil de bare gøre oprør mod dig. Så det er denne energi. Jeg håber, det er mere klart.

Åh, så gode råd. Ligesom jeg bare ser på alle de forskellige relationer, jeg har i mit liv lige nu. Og jeg ser det over det hele. Jeg synes, det er virkelig, virkelig vigtige råd til folk, der lytter, og jeg er sikker på, at de gør det samme. Jeg tror, ​​for at vi skal rejse os som et kollektiv, og for at løfte os sammen, er vi nødt til at komme gennem dette, og hvad der sker på den kollektive skala, vil også ske på en mikroskala. Altså makrokosmos mikrokosmos. Så hvis du siger, at dette er ligesom det generelle tema på planeten, vil dette også ske i vores eget liv, for at vi kan transcendere.

Så det er virkelig gode råd, for det er så let at være fastlåst i dine egne meninger, især tror jeg, nogle gange i det spirituelle samfund. Mange er ligesom ”vi er vågne, og du sover” – og det er faktisk en meget fordømmende attitude. Og når du bedømmer andre, sænker det samtidigt din egen vibration. Og som du sagde, er alle på deres egen rejse med deres egne kontrakter og deres egne aftaler. Så vi skal bare ære deres proces.

Så med en større åbenhed og tolerance vil denne energi blive harmoniseret. Selvom du kan have gode intentioner med din 51/6, kan de andre mennesker føle sig dømt eller skubbet til, eller sat i bås. Så derfor kan det skabe konflikt. Jeg kan give et godt eksempel, for faktisk har USA tallet 51/6, i det der kaldes for søjlen i deres numeroskop. Uden at blive for politisk dømmende, om hvorvidt det, de gør, er godt eller dårligt. Så har de en tendens til at være et land, som uanset hvor gode deres intentioner er – på godt og ondt – blander sig i andre landes anliggender. Og det er 51/6 energien, der leder USA til at gøre dette, hvilket kan være godt eller dårligt under forskellige omstændigheder. Men du skal være meget forsigtig med at bruge det. Så selv hvis du har gode intentioner, kan du skabe flere fjender, flere problemer, fordi du har din egen dagsorden. Så det er et tal, du skal være meget forsigtig med at bruge på en meget positiv måde. Så sagen ved det, er at dette er et udfordrende tal, ligesom vi også havde en udfordring med tallet 40. Det var en helt anden udfordring. Men nu er det denne udfordring, som kommer.

Er det baggrundstemaet for året, så hele året bliver vi nødt til at være forsigtige med ikke at polarisere, hele året bliver vi nødt til at komme sammen, selvom vores synspunkter er forskellige? Så det er et helt år, hvor vi kommer til at navigere i denne udfordring?

Ja, det er. Så disse energier, som vi har talt om nu, er globale og gælder for alle mennesker, der lever på planeten, uanset land. Og det er hele året, så det er pakken for hele året.

spring med på hold 9
Numerologi- uddannelsen

OBS! Uddannelsen starter 27. januar 2024

Num PRO Uddannelsen er Danmarks største og mest dybdegående numerologiuddannelse, der tager dig med på en faglig, spirituel, og personlig udviklingsrejse over 10 måneder. Du kan deltage online eller live i vores smukke omgivelser med havudsigt i København.

Klik på knappen nedenunder for at se mere om uddannelsen.

SE MERE OM UDDANNELSEN HER

Bliv ekspert inden for de 6 hovedemner:

  • Essens Numerologi
  • Navneskifte Numerologi
  • Forecasting Numerologi
  • Business Numerologi
  • Relations Numerologi
  • Numerologisk Healing

KONTAKT

Numerologerne
CVR 38875361
Lottenborgvej 24
2800 Kgs Lyngby

Ønsker du at booke en session, så skriv til os på sessioner@numerologerne.dk

Ønsker du at høre mere om uddannelsen, så skriv til os på kontakt@numerologerne.dk

BLIV doTERRA PARTNER MED OS

doTERRA er en virkelig god og unik mulighed for at støtte op om sit virke både økonomisk og spirituelt.

Se mere her

VI TILBYDER

  • Klub Numerologist PRO - spændende, månedlig medlemsklub
  • Numerologi uddannelsen
  • Numerologist PRO software system
  • Personlige sessioner
  • Business sessioner
  • Weekendkursus for begyndere
Alle rettigheder tilhører
Numerologerne © 2020

FØLG MED på facebook!  Og få updates om numerologi, superdatoer og forecasts!

GRATIS MINIKURSUS & NAVNE TOOL

Indtast navn og email i felterne og få vores gratis online numerologi kursus i numerologi.

Samt NAVNE/NUMEROSKOP TOOL hvor du kan se betydningen af dine navne og vibrationer på de forskellige livsområder.

SE DIT PERSONLIGE NUMEROSKOP

HVAD BETYDER DINE NAVNE FOR DIT KÆRLIGHEDSLIV, FAMILIELIV OG KARRIERE?

Få gratis numeroskop tool + online kursus med uddannelsesleder Estel Ehvass.

Du har tilmeldt dig! Hold øje med din indbakke