ARKETYPE NAVN: Stjernen
Cifrene i 17 har tværsum 8, hvilket resonerer med Saturn. 17 skrives ofte som 17/8 hvor tværsummen placeres efter skråstregen. For at forstå 17 mere i dybden, anbefaler vi at du også læser mere om tværsummen 8
her.
BESKRIVELSE
OM 17-TALLET
17/8 giver en energi af "berømthed" og "stjernestatus". Det giver karisma til at stå på en scene, skinne som en stjerne, være en kanal for dybe arketypiske strømme af kunst og skønhed, og formidle disse aspekter til menneskeheden på en smuk, dragende og eventyrlig facon.
17/8-aspektet af 8 tallet er den mest spirituelt indstillede af 8 tallene. Den giver en unik udstråling og skønhed, der får andre mennesker til at vende hovedet, og lægge mærke til en.
Med 17/8 er chakraerne i perfekt balance. Dette påvirker kroppen positivt, så man har et godt stofskifte og en sund hormonbalance. Mange oplever, at vægtproblemer bliver løst og finder deres idealvægt, når de får 17/8-energien ind i deres navnenumeroskop.
Med tallet 17/8 kan man udtrykke almenmenneskelige eller arketypiske følelser gennem kunst eller kommunikation. Vores statistik på over 100.000 berømtheder viser, at den mest almindelige fødselsdato blandt berømte skuespillere er den 17. i måneden. Mange forretningsmænd er også født den 17., da tværsummen 8 resonerer med økonomi og penge. Vi fandt også ud af, at næst efter den 25. var den 17. den førende grundvibration for berømte forfattere.
I ubalance er 17/8 et tal for "negativt spotlight", hvor man ikke ønsker at blive set eller får afsløret private oplysninger. Man kan også have ”synlighedsfobi” og have en stor modstand på at stå frem og være synlig.
I balance giver 17/8 energien af spotlight og skønhed, der gør, at man bliver bemærket, husket og skinner på scenen.
Udforsk mere om 17 i vores online klub "Klub Numerologist PRO." Afdæk alle aspekter af denne arketype gennem NP TALLENE 1-99 ARKETYPE SYSTEMET™, detaljerede statistikker, Tarot, Livets træ og andre numerologiske fortolkninger. Klik her for at lære mere om numerologi for begyndere, og hvordan du kan starte din rejse mod dybere viden og forståelse.
Tarotkort for 17-tallet: "Stjernen"
Tarotkortet viser en nøgen kvinde, der knæler ved kanten af en lille sø. Hun har to beholdere med vand: en i hendes venstre hånd der symboliserer det underbevidste, og en i hendes højre der symboliserer det bevidste.
Hun hælder vandet fra højre beholder ned i søen hvilket symboliserer at hun nærer den kollektive underbevidsthed.
Den anden beholder hælder vandet på tørt land der danner 5 små flode, der repræsenterer de fem sanser. Dette symboliserer at hun fylder vores 5 sanser med næring.
Kvinden har en fod på jorden, der repræsenterer hendes praktiske evner og sunde fornuft, og den anden fod er i vandet, der repræsenterer hendes intuition og indre ressourcer og lytter til sin indre stemme.
Hun er nøgen, hvilket viser hendes sårbarhed og renhed under den storslåede nattehimmel. Hun viser os hvem hun er uden omsvøb.
Bag hende skinner en stor stjerne, der repræsenterer hendes kerne-essenser og syv mindre stjerner, der repræsenterer chakraerne.
En ægte stjerne nærer vores underbevidsthed og vores 5 sanser og viser os hendes sandeste og dybeste selv der er forbundet til de 7 chakraer og til universet.
For at se en i dyben beskrivelse af tarotkortet læs:
17-tallet i balance er:
- Kunstnerisk begavet og har en usædvanlig intuition
- Skinner i rampelyset og bliver husket
- En kanal for arketypiske følelser gennem kunst og viden
- Synlig og bemærket hele tiden (på godt og ondt)
- Meget talentfuld og forener åndelighed og praktisk"
17-tallet i ubalance er
- Får negativ opmærksomhed og skylden for ting, den ikke har gjort
- Meget privat og meget bange for rampelyset
- Let irriteret over livets små praktiske ting
- Bange for at blive uretfærdigt dømt og blive 'brændt på bålet'
- At få alle detaljerne i sit privatliv afsløret
FÅ ET HURTIGT OVERBLIK
17-tallet nøgleord til inspiration
17-tallets afbalancerede aspekter, træk og adjektiver:
Bliver altid husket, God i spotlightet og stråler på en scene, Kan lide at blive set, Har stjernekvalitet, Folk er vilde med en, Bliver set op til og beundret, Er en rollemodel, Fascinerende og stærk udstråling, Stærk spiritualitet og intuition, Kan opleve guddommelig indgriben, Høje positioner i samfundet, Højt respekteret, Dygtiggør sig indtil tingene sidder i skabet og man er en ren kanal, Sætter sit personlige præg på tingene, Fysisk skønhed, eller virker smuk gennem ens udstråling, Guddommelige proportioner i krop og træk, Karismatisk formidling, Kanal for arketypiske følelser, Kunstnerisk talent, I kontakt med sine følelser, Mærker livet, Følger sin intuition, Stor dybde, visdom og menneskekundskab, Bringer menneskeheden spiritualitet og skønhed (hælder vand udover jorden i tarotkortet), Er hævet over livets problemer, Alle chakraer er i balance.
17-tallets ubalancerede aspekter, træk og adjektiver:
Negativ opmærksomhed, Gør sig uheldigt bemærket, Frygt for spotlightet, Andre vil hive en ned fra piedestalen, Andre gør en til skurk, Bliver set som en ”heks”, Bange for at blive ”brændt på bålet”, Man slukker sin stjerne og sit lys, Man gør sig normal og kedelig for at undgå spotlightet, Forsøger at blende ind og bliver grå og tapet agtig, Får skylden for ting man ikke har gjort, Bliver diskrediteret , Modstand på at stå frem, Blokerer for sin styrke, Holder sine evner for sig selv, Kun få mennesker ser ens kvaliteter, Forhindringer og vanskeligheder, Livet føles som en kamp, Private ting afsløres, Paranoia, frygt for at blive forfulgt, Frygt for offentligheden, Frygt for at gå ud, Ekstremt privat, Mistrives sammen med andre, Indre tumult , Følelsesmæssig ustabilitet, Ubalance i chakraerne, Hormonelle sygdomme, Uheldigt udseende der skaber negativ opmærksomhed.

17-tallet er under indflydelse af SATURN
Saturn er måske den smukkeste af alle planeter med sit enorme ringsystem.
Ved Saturns nordpol danner skyerne en hexagonisk geometrisk form. Formen er enorm og spænder over 13.800 km, hvilket gør den bredere end planeten Jorden. Hexagonen har seks sider. Hexagonen og tallet 6 står for kærlighed og skønhed. I midten af 8-diamanten finder vi også tallet 6 (ciffersum af 15). Dette symboliserer den dybe kærlighed og længsel efter kærlighed, som tallet 8 føler i sit indre.
Saturns store ringe symboliserer Saturns resonans med evighed og evig hukommelse. Men de udtrykker også Saturns egenskab til at holde folk på en sikker afstand. Der kan være mistillid og skepsis.
Saturn-mennesker er modtagelige, finder ofte ikke forståelse hos andre og kan lide af ensomhed. Deres udadvendte kulde og fremmedgørelse skjuler længslen efter en dybere og mere intens kærlighed (6-kernen), men de ved ikke, hvordan de skal vise det (ringene, der holder folk på afstand).
Saturn-mennesker kan ikke lide overfladiskhed; de kan lide orden og materiel sikkerhed. Desværre, da Saturn er en planet af karma og skæbne, kommer alt til dem med besvær, og alt skal opnås på egen hånd.
Saturn-mennesker ærer regler og love. De er pragmatiske, forsigtige, punktlige og metodiske i alt, hvad de gør. De er hårdtarbejdende og vedholdende i at opnå deres mål og ideer.
Saturns energi kræver materiel velstand og sikkerhed for fremtiden.
Saturn-mennesker både giver og kræver loyalitet, og de er meget pålidelige mennesker.
HVORDAN BOR DU?
17 som husnummer
Du skal som regel ikke vælge en 17/8’er bolig som dit permanente hjem, da det er en meget kraftig energi at bo i, som kan være lidt skæbnesvanger. Den er mere fordelagtig til en spirituel eller finansiel institution. Du kan dog opleve at blive styrket i din finansielle situation, i din tro på dig selv, din selvtillid og handlekraft.
17/8’er huse tilfører i balance:
Indre styrke, selvtillid, handlekraft, vækst i karrieren, dyb spiritualitet, intelligens, indsigt, held med penge og investeringer, langsigtet tænkning, positive karmiske livslektioner.
Hvis personerne i huset er ude af balance, vil 17/8’er vibrationen kunne svinge over til den negative side.
17/8’er huse tilfører i ubalance:
At være i spotlight på en uheldig måde, store udfordringer, styrketests, hårde karmiske livslektioner, beboernes ego’er clasher og der opstår magtkampe og spændinger, lukket følelsesliv, hver beboer ”er sin egen ø”.
Hvem kan bo i nummer 17/8 og hvem skal undgå det?
Et 8’er hus er normalt aldrig førstevalg.
Disse grundvibrationer tåler bedst den kraftfulde 8’er energi: 1, 2, 3, 5, 6, 7
Disse grundvibrationer vil normalt mistrives: 4 , 8 og 9
Hvis der bor en 4’er eller en 8’er i hjemmet, vil de andre grundvibrationer typisk også mistrives.
TALLENE 1-99 ARKETYPE SYSTEMET™
Den Store Diamant Chart™ for 17-Tallet
NP DEN STORE DIAMANT CHART™ er et af de vigtigste værktøjer i NP TALLENE 1-99 ARKETYPE SYSTEMET™, som hjælper numerologer med at "udpakke" et tal, så de kan se alle vibrationer, der opstår fra mødet mellem det første og andet ciffer i tallene 1-99. Diagrammet afslører bemærkelsesværdige detaljer om psykologien og mulighederne for hvert tal. I NP DEN STORE DIAMANT CHART™ udpakkes tallet først i hoveddiamanten (nederst i midten). De to cifre placeres øverst i hoveddiamanten, og tværsummen placeres nederst. Resten af tallene findes ved rekursivt at lægge tallene sammen og fuldstændigt udpakke vibrationerne. De røde og grønne pile viser forholdene mellem tallene og afslører indre spændinger og ressourcer.
NP DEN STORE DIAMANT™ bliver grundigt fortolket for dig i vores numerologiuddannelse, hvilket giver dig en dybdegående viden om tallene, som vil hjælpe dig med at lave meget præcise numerologiske fortolkninger.
TALLENE 1-99 ARKETYPE SYSTEMET™
NP Vibrations Pyramiden™ for 17-Tallet
NP VIBRATIONS PYRAMIDEN™ ligner NP DEN STORE DIAMANT™, men er konstrueret på en anden måde og afslører andre detaljer om arkitekturen af hvert tal. Mens den store diamant afslører de underliggende arketyper i hvert tal, viser vibrations pyramiden de forskellige veje, et tal kan tage på sin spirituelle rejse ind til kernen af sit væsen.
NP VIBRATIONS PYRAMIDEN™ bliver grundigt fortolket for dig i vores Numerologi Grundkursus, hvilket giver dig en dybdegående viden om tallene, som vil hjælpe dig med at lave meget præcise numerologiske fortolkninger.
ER DIN GRUNDVIBRATION ELLER ESSENSTAL 17 ELLER KENDER DU NOGEN DER HAR DETTE TAL I DERES NUMEROLOGI?
Så se betydningen af tallene i 5 Charts Numeroskopet!
Få en fuld analyse af dit medfødte numerologiske BLUEPRINT, NUMEROSKOP og UNDER NUMEROSKOPER. Forstå dine medfødte talenter, styrker, koder til succes og flow, såvel som udfordringer og karmiske livslektioner. Forstå hvordan dine navne påvirker dig på alle områder af livet, lige fra karriere til kærlighedsliv, socialt liv, og dit niveau af succes og indre lykke